In masa muitaleames: Lean borran goikebierggu dal aitto! Dappe okta hui smadahkes buohccedivssarstudeanta Marian attii munnje goikebierggu, vai beasan maistit! Dat ii leat saltejuvvon, dat lei stuora erehus. Sattai beahta ruoktomiella go navddasin njalgga goikebierggu! JA: Marian maiddai ringii su "sister in law" ja dingui sus gamihkaid (gapmagiid) munnje!! Njuorjonahkkegapmagiid! :D Vahku geahcen mus daidet odda gapmagat, hehe.
Livccet galgan oaidnit su jorba calmmiid go muitalin ahte lean sapmelas. Son illa jahkii munnje, go mun han lean nu vielgat, mun sulastahtan qaalluunaid, daccaid! Ja logai ahte dal son aigu muitalit su bearrasii ahte son lea deaivan albma "laplandera", gii borra cariboua, geas leat gapmagat (son maiddai mearkkasii ahte sanit kamiik ja gama leat beanta seamma sanit) ja gii lea oalle cuvgesvarat! :)
Feb 29, 2008
Feb 28, 2008
Jamsession Legionas - Jamsession på the Legion
Gaskavahkku lea dábálaččat wings night dáppe, muhto dán gaskavahku ledje musihka nai bidjan prográmmii. The Legionis (mii lea nubbe bára dáppe) lei jamsession. Vulgen dohko kantiidnabargiiguin, mun (sápmelaš), mu buorre ustit Bogusia (polskalaš), Nick (greikalaš) ja Denis (inuihtta). Oalle hearvás joavku olgun! Ja doppe šattai action. Artisttat nu rockeje ja fáhkkestaga rohttejedje sekkepipe nai bajás! In jáhkkán goasse ahte sekkepipe sáhtii leat nu kula! Hui somás eahket!
Onsdag er vanligvis wings night, men denne onsdagen hadde de jamsession også på the Legion (den andre baren i Iqaluit). Jeg dro dit med en fargerik gjeng, jeg(same), min gode venninne Bogushia (polsk), Nick (gresk) og Denis (inuitt). Og det var show! Artistene rocka som bare det og tror du jammen ikke at de trakk fram sekkepipa også! Trodde aldri at sekkepipe kunne være så kult! En artig kveld!
Onsdag er vanligvis wings night, men denne onsdagen hadde de jamsession også på the Legion (den andre baren i Iqaluit). Jeg dro dit med en fargerik gjeng, jeg(same), min gode venninne Bogushia (polsk), Nick (gresk) og Denis (inuitt). Og det var show! Artistene rocka som bare det og tror du jammen ikke at de trakk fram sekkepipa også! Trodde aldri at sekkepipe kunne være så kult! En artig kveld!
Vahkku mii lea mannan - Uka som har gått
Dát vahkku lea gollan nu johtilit! Fáhkka lea fas bearjadat, inge báljo jáhke ahte lea. Mun lean dušše skuvllas leamaš ja bargan ruovttubargguid. Jurddašin ahte čájehan didjiide govaid mu árgabeaivvis. Govat dadjet eambbo go duhát sáni.
Denne uka har gått så fort! Plutselig er det fredag igjen og jeg tror nesten ikke at det er det. Jeg har bare vært på skolen og gjort lekser, føles det som. Tenkte at jeg kan vise dere bilder av hverdagen min her. Bilder sier mer enn tusen ord.
Lávvordat/Lørdag 23.02
Beaivvit mannet nu johtilit.
Lávvordaga 23.02 lei huššas beaivi. Ledjen geahččame rummage sales (loppemarkediid) Bogusiain ja Brendain. Bogusia lea gievkkanbargi ja Polenis eret. Son lea nu hearvás olmmoš. Brendas lei su bárdni Curtis fárus vel. Mii manaimet guovtti sajis. Gávdnen Canada t-báiddi, girjjiid, boastagoarttaid ja unna lummalámppaža. Brenda gávnnai jalla fiinna sistelágan ruškes jáhka. Curtis oaččui stoahkanbiilla. Bogusia osttii veahá fearamaid. Dat lei somá!
Lávvordaga 23.02 lei huššas beaivi. Ledjen geahččame rummage sales (loppemarkediid) Bogusiain ja Brendain. Bogusia lea gievkkanbargi ja Polenis eret. Son lea nu hearvás olmmoš. Brendas lei su bárdni Curtis fárus vel. Mii manaimet guovtti sajis. Gávdnen Canada t-báiddi, girjjiid, boastagoarttaid ja unna lummalámppaža. Brenda gávnnai jalla fiinna sistelágan ruškes jáhka. Curtis oaččui stoahkanbiilla. Bogusia osttii veahá fearamaid. Dat lei somá!
Brenda & Curtis
Maŋŋel dan, de ledjen baby showeris Laakkulukain. Baby shower lea go addet skeaŋkkaid aittošaddan mánnái ja ođđa eadnái, boradit njálgga biepmu ja dearvvahit ođđa olbmo. Doppe ledje dievva nissonolbmot, geat dušše gullojedje dadjame “ooooh, aaaaaah” juohke skeŋkii maid eadni rabai. Nieiddaža namma lei Nala Joss.
Guossit/gjester
Skeankalatna - gavehaugen
"Ipood - change me" :)
Eahkes lei facial njeljiin nissonolbmuin. Vulggiime Brendain deaivat Lala, Eva ja Aprila gávpogis. Facial lei njuolggut dego tupperwareparty, gos mii sáhtiimet oastit dan sminkka maid geahččaleimmet. Dan maŋŋel manaimet bárii Storehouse.
Lørdag 23.02. var en travel dag. Vi var på rummage sales (loppemarkeder), jeg, Bogusia, Brenda og sønnen hennes Curtis. Bogusia jobber i kantina her og hun er fra Polen; en kjempetrivelig dame! Vi var innom to plasser. Fant en Canada t-shirt, bøker, postkort og en liten lommelampe. Brenda fant en knallfin brun jakke i skinnimitasjon. Curtis fikk en lekebil. Bogusia fant litt av hvert. Det var artig!
Etterpå var jeg på baby shower med Laakkuluk. Baby shower er et selskap for den nyfødte og den stolte mora, hvor de (mest kvinner) gir gaver, spiser mat og beundrer den lille. Jenta skal hete Nala Joss.
Nala Joss oadda salas. Nala Joss sover pa fanget.
Miali, ego & Laakkuluk (Miali cealka dearvvuodaid Aura Mariai!)
På kvelden var jeg på facial med fire andre kvinnfolk. Jeg og Brenda møtte Lala, Eva og April på byen. Facialen var rett og slett som en tupperwareparty, der vi kunne kjøpe sminken vi testa. Etterpå dro vi på bar, the Storehouse.
Feb 24, 2008
Dalki ja biras - Vaeret og miljoe
Da lea govva mearrajienas Frobisher's Bay'as. Et bilde av havisen paa Frobisher's Bay.Didjiide geat cadat, alohii jearahehpet dalkki; da lea linka dalkediedahussii. In leat gavdnan vel termomehtera gostege, nu ahte in diede galle grada leas dappe! Iskka linkkas:
http://www.google.ca/search?hl=en&safe=off&q=weather+forecast+iqaluit&meta=
Her er en link til vaermelding til dere som bestandig skal spoerre om vaeret her. Har ingen termometer, saa jeg vet ikke hvor mange grader det er ute. Sjekk linken!
Feb 22, 2008
Orrundilli - Boplassen
Ferten čájehit moadde gova internáhtas mas mun orun. Dat lea stuora, ruoná, golbmaetáša sturrosaš viessu. Mun orun goalmmát gearddis, mii lea nissoniid geardi. Dievddut orrot nuppi gearddis ja vuosttaš gearddis leat klássalanjat, kantuvrrat, tv-latnja, dihtorlatnja ja kantiidna.
Må vise et par bilder av det store internatet jeg bor på. Det er et svært, grønt, tre-etasjes hus. Jeg bor i tredje etasje, som er kvinnenes avdeling. Mannfolk bor i andre etasje og i første etasje finnes klasserom, kontorer, tv-rommet, datarommet og kantina.
Må vise et par bilder av det store internatet jeg bor på. Det er et svært, grønt, tre-etasjes hus. Jeg bor i tredje etasje, som er kvinnenes avdeling. Mannfolk bor i andre etasje og i første etasje finnes klasserom, kontorer, tv-rommet, datarommet og kantina.
Språklige funderinger
Først nu forstår jeg hvordan nordmenn føler seg, når de kommer til Sápmi. Jeg forstår ikke noe av det lokalbefolkningen sier! For det meste går praten på inuktitut, inuittenes språk. De blander engelske ord inn, så jeg forstår et par ord nu og da, men for det meste prøver jeg å tolke kroppsspråket, for å skjønne hva de prater om.
Et av de første ordene jeg lærte, lærte jeg ganske tidlig. Ii! Ii betyr nemlig JA på inuktitut. Jeg merka at når jeg fortalte noe, eller spurte om noe, så svarte medstudentene mine ofte med “ii”. Og i mitt hode betyr “ii” nei, for det gjør det på samisk. Et eksempel på en samtale jeg hadde tidligere i uka:
Jeg: “We are going to do these assignments now, right?”
Amauyah: “Ii”
Jeg: No? Really? I thought we were going to.. (forvirra)
Hehe, det gikk en stund før jeg måtte spørre betyr “ii” ja eller nei på inuktitut. Da først fikk jeg vite det. Nei på inuktitut er “akka”.
Et annet ord er kabloona, hvite folk. Leigh, vår lærer, bruker ordet i undervisninga. Han har for det meste kun inuitter (og en same) som studenter, så han er eneste kabloona i timene, hehe.
Et ord jeg skal bruke fra nå av, er nuvvuqiula. Det er ordet inuittene har gitt samene! Det fins et sånt ord også! Det betyr “pointy part of the boots”, folk som går med sko med nesetipper.
Fra nå av skal jeg presentere meg selv som Nuvvuqiula, ikke “norwegian”. Tante fortalte meg før jeg dro, at de har et ord på inuktitut for same, og nu vet jeg det! Fikk vite det sånn helt tilfeldigvis (av Leeveena), det var det som var så rart. Holdt på å sjekke mailen min, for tante hadde sendt meg en mail med et bilde fra Baffin-ekspedisjonen i år 1921. Viste bildet til Leeveena, en i klassen, og fortalte historien til henne. Når hun så navnet Nalluluq/Nalluq i mailen, sa hun forundret; “That’s my family!” Leeveenas familie har bodd i Amadjuak før i tiden, hennes bestefar har jakta i de områdene! Mest sannsynlig har våre forfedre møttes der, for to generasjoner siden!! Merkelig, ikke sant? Og nu går jeg og Leeveena i samme klasse!
I tillegg sa Leeveena at en av slektningene hennes er gift med en nuvvuqiula! Jeg syns at denne historien begynner å bli mer og mer interessant! Hun skulle spørre mora si mer om den saken. Så når jeg vet mer, så skal jeg fortelle mer om det. Som de sier på TV: To be continued!
Et av de første ordene jeg lærte, lærte jeg ganske tidlig. Ii! Ii betyr nemlig JA på inuktitut. Jeg merka at når jeg fortalte noe, eller spurte om noe, så svarte medstudentene mine ofte med “ii”. Og i mitt hode betyr “ii” nei, for det gjør det på samisk. Et eksempel på en samtale jeg hadde tidligere i uka:
Jeg: “We are going to do these assignments now, right?”
Amauyah: “Ii”
Jeg: No? Really? I thought we were going to.. (forvirra)
Hehe, det gikk en stund før jeg måtte spørre betyr “ii” ja eller nei på inuktitut. Da først fikk jeg vite det. Nei på inuktitut er “akka”.
Et annet ord er kabloona, hvite folk. Leigh, vår lærer, bruker ordet i undervisninga. Han har for det meste kun inuitter (og en same) som studenter, så han er eneste kabloona i timene, hehe.
Et ord jeg skal bruke fra nå av, er nuvvuqiula. Det er ordet inuittene har gitt samene! Det fins et sånt ord også! Det betyr “pointy part of the boots”, folk som går med sko med nesetipper.
Fra nå av skal jeg presentere meg selv som Nuvvuqiula, ikke “norwegian”. Tante fortalte meg før jeg dro, at de har et ord på inuktitut for same, og nu vet jeg det! Fikk vite det sånn helt tilfeldigvis (av Leeveena), det var det som var så rart. Holdt på å sjekke mailen min, for tante hadde sendt meg en mail med et bilde fra Baffin-ekspedisjonen i år 1921. Viste bildet til Leeveena, en i klassen, og fortalte historien til henne. Når hun så navnet Nalluluq/Nalluq i mailen, sa hun forundret; “That’s my family!” Leeveenas familie har bodd i Amadjuak før i tiden, hennes bestefar har jakta i de områdene! Mest sannsynlig har våre forfedre møttes der, for to generasjoner siden!! Merkelig, ikke sant? Og nu går jeg og Leeveena i samme klasse!
I tillegg sa Leeveena at en av slektningene hennes er gift med en nuvvuqiula! Jeg syns at denne historien begynner å bli mer og mer interessant! Hun skulle spørre mora si mer om den saken. Så når jeg vet mer, så skal jeg fortelle mer om det. Som de sier på TV: To be continued!
Giella-ájáhusat
Dál lean vuosttaš geardde ipmirdan movt dáčča dovdá go boahtá Sápmái. In ipmir maide maid dát báikeolbmot hupmet! Juohke sajis hupmet eanaš inuktitut, inuihttagiela. Sii seaguhit gal eŋgelasgiela nai, nu ahte mun ipmirdan muhtun sáni duollet dálle, muhto eanaš áigge geahčan gorutgielas mas lea sáhka.
Okta dain vuosttaš sániin, maid ohppen, ohppen oalle johtilit. Ii! Namalassii, “ii” mearkkaša jua inuihttagillii! Mearkkašin ahte go muitalin juoidá, dahje go jerren juoidá, de vástidedje skuvlaoappát dávjá “ii”. Ja mu oaivi lea hárjánan ahte “ii” lea ii, a-a. Ovdamearkka dihte ságastallan sáhtii leat ná:
Mun: “We are going to do these assignments now, right?”
Amauyah: “Ii”
Mun: No? Really? I thought we were going to.. (jorbbodan)
Hehe, manai muhtin áigi, de fertejin jearrat mearkkaša go “ii” a-a vai juo sin gillii. Gal de čielggai! Ii inuihttagillii lea “akka”, dego mis lea a-a.
Eará sátni lea kabloona, vilges olmmoš, dáčča. Leigh, min oahpaheaddji, atná dan sáni oahpahusas. Dieđusge go sus leat inuihtta ja sámi oahppit, de son lea áidna kabloona doppe, hehe.
Okta sátni, man galggan atnigoahtit dán rájes, lea Nuvvuqiula. Dat lea inuihtaid sátni sápmelažžii!! Jurddaš, dakkáraš sátni nai gávdno. Dat mearkkaša “pointy part of the boots”, olbmot geat vázzet njunnegápmagiiguin. Dás duohko lean presentereme iežan Nuvvuqiulan, iige “norwegian”. Goaski muitalii munnje ovdal vulgen, ahte gávdno sátni sápmelažžii, ja dál mun dieđán dan! Ožžon áibbas soaittáhagas diehtit nai, dat han lea nu ártet. Ledjen iskame maila, go goaski lei mailen munnje gova Baffin-sullo ekspedišuvnnas 1921:s. Čájehin mu skuvlaoabbái Leeveenai dan, ja muitalin fearána sutnje. Go son oinnii mailas ahte muhtin Nalluluq/Nalluq nammasaš olmmoš orru Iqaluitas, de son dajai; “That’s my family!” Leeveena bearaš lea dolin orron Amadjuakas, su áddjá bivddii ja jođii dain guovlluin! De dáidá leat nu, ahte munno máttut leat deaivvadan dalle guokte buolvva áige!! Imaš, amma lea?! Ja dál moai Leeveenain letne seamma klássas.
Dasa lassin Leeveena dajai ahte okta su fulkkiin lea náitalan sápmelaččain! Mu mielas diet fearán orru šaddame eanet aht eanet gelddolažžan. Son galggai jearrat su eatnis eambbo, nu ahte go mun dieđán eambbo, gal mun de muitalan. Nugo TVs láve oidnot: To be continued!
Okta dain vuosttaš sániin, maid ohppen, ohppen oalle johtilit. Ii! Namalassii, “ii” mearkkaša jua inuihttagillii! Mearkkašin ahte go muitalin juoidá, dahje go jerren juoidá, de vástidedje skuvlaoappát dávjá “ii”. Ja mu oaivi lea hárjánan ahte “ii” lea ii, a-a. Ovdamearkka dihte ságastallan sáhtii leat ná:
Mun: “We are going to do these assignments now, right?”
Amauyah: “Ii”
Mun: No? Really? I thought we were going to.. (jorbbodan)
Hehe, manai muhtin áigi, de fertejin jearrat mearkkaša go “ii” a-a vai juo sin gillii. Gal de čielggai! Ii inuihttagillii lea “akka”, dego mis lea a-a.
Eará sátni lea kabloona, vilges olmmoš, dáčča. Leigh, min oahpaheaddji, atná dan sáni oahpahusas. Dieđusge go sus leat inuihtta ja sámi oahppit, de son lea áidna kabloona doppe, hehe.
Okta sátni, man galggan atnigoahtit dán rájes, lea Nuvvuqiula. Dat lea inuihtaid sátni sápmelažžii!! Jurddaš, dakkáraš sátni nai gávdno. Dat mearkkaša “pointy part of the boots”, olbmot geat vázzet njunnegápmagiiguin. Dás duohko lean presentereme iežan Nuvvuqiulan, iige “norwegian”. Goaski muitalii munnje ovdal vulgen, ahte gávdno sátni sápmelažžii, ja dál mun dieđán dan! Ožžon áibbas soaittáhagas diehtit nai, dat han lea nu ártet. Ledjen iskame maila, go goaski lei mailen munnje gova Baffin-sullo ekspedišuvnnas 1921:s. Čájehin mu skuvlaoabbái Leeveenai dan, ja muitalin fearána sutnje. Go son oinnii mailas ahte muhtin Nalluluq/Nalluq nammasaš olmmoš orru Iqaluitas, de son dajai; “That’s my family!” Leeveena bearaš lea dolin orron Amadjuakas, su áddjá bivddii ja jođii dain guovlluin! De dáidá leat nu, ahte munno máttut leat deaivvadan dalle guokte buolvva áige!! Imaš, amma lea?! Ja dál moai Leeveenain letne seamma klássas.
Dasa lassin Leeveena dajai ahte okta su fulkkiin lea náitalan sápmelaččain! Mu mielas diet fearán orru šaddame eanet aht eanet gelddolažžan. Son galggai jearrat su eatnis eambbo, nu ahte go mun dieđán eambbo, gal mun de muitalan. Nugo TVs láve oidnot: To be continued!
Experiences of the canadian cuisine
Mange har spurt meg om maten man spiser her. Kan si det i et ord; amerikansk. Spisevanene er som tatt ut fra en amerikansk film: Fries, sandwiches, soda, pizza, muffins, pies osv. Ikke rart hvis befolkningen bare legger på seg. Jeg har måttet begynne å trene for å unngå å bli rund som en ball. Her om dagen var jeg og Brenda på Northern Lights cafe for å spise lunsj. Hot roastbeef sandwich var på menyen. Det var rett og slett toast, roastbeef og masse brunsaus over det hele, med grønne erter på sia.
Har også sett at mange drikker brus ganske ofte, både til middag og lunsj. Sjøl er jeg ikke så veldig fan, men noen ganger drikker jeg det. Som idag. Vi hadde pizza til middag og da tenkte jeg at en cola passer til. Gikk til kassa for å kjøpe brus. Så at de hadde bl.a. en liten, søt colaflaske på disken der. Da sa mannen i kassa: “Do you know they make them here in Iqaluit?” Det viste seg at Coca cola companys tapper brus her, og et av kravene for at de skulle få lov til å legge fabrikken hit, var at de gjør en spesial-versjon hit, som selges kun her! Det visste ikke jeg, så jeg måtte sjekke flaska. Ja visst, det står at den er tappa her, både på inuktitut, frank og engelsk!
Who knew? :) Mannen i disken sa at jeg må ta et par med hjem, for å vise folk. Kanskje jeg gjør det?!
Har også sett at mange drikker brus ganske ofte, både til middag og lunsj. Sjøl er jeg ikke så veldig fan, men noen ganger drikker jeg det. Som idag. Vi hadde pizza til middag og da tenkte jeg at en cola passer til. Gikk til kassa for å kjøpe brus. Så at de hadde bl.a. en liten, søt colaflaske på disken der. Da sa mannen i kassa: “Do you know they make them here in Iqaluit?” Det viste seg at Coca cola companys tapper brus her, og et av kravene for at de skulle få lov til å legge fabrikken hit, var at de gjør en spesial-versjon hit, som selges kun her! Det visste ikke jeg, så jeg måtte sjekke flaska. Ja visst, det står at den er tappa her, både på inuktitut, frank og engelsk!
Who knew? :) Mannen i disken sa at jeg må ta et par med hjem, for å vise folk. Kanskje jeg gjør det?!
Vásáhusat Kanada biepmu dáfus
Máŋggas leat jearran makkár biepmu dáppe borret. Sáhtán dadjat dál juo, ovttain sániin; amerihkalaš! Borrandábit leat váldon dego amerihka filmmas: Fries, sandwiches, soda, pizza, muffins, pies jnv. Ii leat ártet jus dutkamušat čájehit ahte olbmot buidot. Ieš lean ferten hárjehallagoahtit, vai in šattašii jorbbas dego spábba. Duo ledjen skuvlaoappá Brenda fárus boradeame Northern Lights kafeas. Hot roastbeef sandwich lei lunsjafálaldahkan. Dat lei njuolggut ihán vilges láibi (toast), roastbeef (biergu) ja dievva ruškes sausa njorrejuvvon badjel ja ruona earttat guoras. (Govva mus lunsjain) 
“Miibat dá lea??”
“Galggango mun borrat dán?!”
Lean nai oaidnán ahte máŋggas juhket bruvssa hui dávjá, sihke gaskabeivviide ja lunsjii. Ieš in liiko juhkat dan beare dávjá, muhtomin dohkke. Dego odne. Mis lei pizza gaskabeaivin ja jurddašin dasa gal dohkkešii bruvsa. Mannen kantiidnabargi lusa oastit cola. Oidnen hui unna søtas colabohttala diskkas. De almmái dajai munnje: “Do you know they make them here in Iqaluit?” Čájehuvvui ahte Coca cola companys lea fabrihkka dáppe, gos ráhkadit bruvssaid, ja okta dain eavttuin vai galge deike beassat ásahit fabrihka, lei ahte ráhkadit erenoamáš colabohttala, man eai vuovdde eará sajis go dáppe! Dan gal in diehtán, nu ahte gehččen bohttalis, ja duohta lei: Das čuožžu ahte lea ráhkaduvvon dáppe, sihke inuittagillii, fránskagillii ja eŋgelasgillii! (Govva colabohttalis)
“Miibat dá lea??”
“Galggango mun borrat dán?!”
Lean nai oaidnán ahte máŋggas juhket bruvssa hui dávjá, sihke gaskabeivviide ja lunsjii. Ieš in liiko juhkat dan beare dávjá, muhtomin dohkke. Dego odne. Mis lei pizza gaskabeaivin ja jurddašin dasa gal dohkkešii bruvsa. Mannen kantiidnabargi lusa oastit cola. Oidnen hui unna søtas colabohttala diskkas. De almmái dajai munnje: “Do you know they make them here in Iqaluit?” Čájehuvvui ahte Coca cola companys lea fabrihkka dáppe, gos ráhkadit bruvssaid, ja okta dain eavttuin vai galge deike beassat ásahit fabrihka, lei ahte ráhkadit erenoamáš colabohttala, man eai vuovdde eará sajis go dáppe! Dan gal in diehtán, nu ahte gehččen bohttalis, ja duohta lei: Das čuožžu ahte lea ráhkaduvvon dáppe, sihke inuittagillii, fránskagillii ja eŋgelasgillii! (Govva colabohttalis)
Gii dan diđii? :) Kantiidnabargi logai mun gal ferten sáddet muhtin bohttala ruoktot, vai besset oaidnit, beasašin čájehit olbmuide! Gal mun soaittán váldit fárrui muhtun bohttala.
WINGS NIGHT Onsdag 20.02.08
Brenda, klassekameraten min, inviterte meg med på wings night. Jeg takka ja og begynte å glede meg allerede på tirsdag, sjøl om jeg ikke visste hva jeg skulle på! Det eneste hun sa, var at wings night er et VELDIG populært tilbud hver onsdagskveld.
Og såpass kan jeg si: Wings night er helt crazy! Jeg og Brenda dro for å stå i køen utenfor Storehouse allerede halv fem, for å vente til de åpna dørene, fordi hun sa folk kommer tidlig dit for å sikre seg et bord. Trodde ikke på henne, da hun sa ahte det kommer til å bli en lang kø. Ikke før jeg så det med egne øyne! My goodness! Folk er helt gale etter wings night! Wings er kort for chicken wings, kyllingvinger rett og slett. Og kanadensere elsker sine wings! Spesielt når det koster kun 5 dollar for ti. Skjønner dem godt. Jeg spiste honey garlic wings, nammenam. Smakte også på lemon pepper og barbeque wings, men jeg fant min favoritt øyeblikkelig. Anisa, Holly og Layli kom også dit. Vi hadde det kjempekoselig, lo og spiste wings. By the way girls; Cosmopolitan drinkene er brune her! Ja, BRUN, ikke rosa, som hjemme. Jeg kikka litt skeptisk på glasset jeg fikk, når jeg fikk en brun drink, og tenkte at bartenderen har mixa feil drink til meg, men neida. Tranebærjuicen de bruker er brun. Det var litt rart, når man er vant til at Cosmopolitan er en skikkelig jentedrink, rosa og med det navnet.
Har også prøvd å spille airhockey, men det gikk heller dårlig. Brenda slo meg 7-3. Jeg har ikke øye-hånd-koordinasjon til å spille det, så det ble med det ene forsøket.
Vi ble ferdige kl 19, da gikk vi derifra. Folk sto enda i kø! Og køen var laaaaang! Det var rart å se. Folk liker virkelig wings..
Craig kom og henta oss. Han er en bekjent av Brenda, fra Baker Lake, samme stedet hun er fra. Han kjørte alle hjem- men først råna vi Iqaluit rundt. Fikk se alle severdigheter. Og nu kan jeg si, med stolthet i stemmen:
I’VE BEEN ON THE ROAD TO NOWHERE! :D
Det er en vei her som heter faktisk The Road to Nowhere! Og jeg har vært der! Har bevis på det også! Kult, ikke sant?! :D
Nu har jeg begynt å bli kjent med folk her. Lørdag tar Brenda meg med på ”facial”, dvs skjønnhetspleie. Det blir interessant.
Jeg er så trøtt, men klokka er bare halv ti på kvelden. Sovner tidlig og våkner tidlig, men likevel går tia så fort. Virker som jeg har vært her lengre, men har knapt vært her i en uke. Tenk på det. Jeg har vel opplevd så mye, at jeg trenger litt tid til å absorbere alle inntrykk.
Well, god natt, for now.
Og såpass kan jeg si: Wings night er helt crazy! Jeg og Brenda dro for å stå i køen utenfor Storehouse allerede halv fem, for å vente til de åpna dørene, fordi hun sa folk kommer tidlig dit for å sikre seg et bord. Trodde ikke på henne, da hun sa ahte det kommer til å bli en lang kø. Ikke før jeg så det med egne øyne! My goodness! Folk er helt gale etter wings night! Wings er kort for chicken wings, kyllingvinger rett og slett. Og kanadensere elsker sine wings! Spesielt når det koster kun 5 dollar for ti. Skjønner dem godt. Jeg spiste honey garlic wings, nammenam. Smakte også på lemon pepper og barbeque wings, men jeg fant min favoritt øyeblikkelig. Anisa, Holly og Layli kom også dit. Vi hadde det kjempekoselig, lo og spiste wings. By the way girls; Cosmopolitan drinkene er brune her! Ja, BRUN, ikke rosa, som hjemme. Jeg kikka litt skeptisk på glasset jeg fikk, når jeg fikk en brun drink, og tenkte at bartenderen har mixa feil drink til meg, men neida. Tranebærjuicen de bruker er brun. Det var litt rart, når man er vant til at Cosmopolitan er en skikkelig jentedrink, rosa og med det navnet.
Har også prøvd å spille airhockey, men det gikk heller dårlig. Brenda slo meg 7-3. Jeg har ikke øye-hånd-koordinasjon til å spille det, så det ble med det ene forsøket.
Vi ble ferdige kl 19, da gikk vi derifra. Folk sto enda i kø! Og køen var laaaaang! Det var rart å se. Folk liker virkelig wings..
Craig kom og henta oss. Han er en bekjent av Brenda, fra Baker Lake, samme stedet hun er fra. Han kjørte alle hjem- men først råna vi Iqaluit rundt. Fikk se alle severdigheter. Og nu kan jeg si, med stolthet i stemmen:
I’VE BEEN ON THE ROAD TO NOWHERE! :D
Det er en vei her som heter faktisk The Road to Nowhere! Og jeg har vært der! Har bevis på det også! Kult, ikke sant?! :D
Nu har jeg begynt å bli kjent med folk her. Lørdag tar Brenda meg med på ”facial”, dvs skjønnhetspleie. Det blir interessant.
Jeg er så trøtt, men klokka er bare halv ti på kvelden. Sovner tidlig og våkner tidlig, men likevel går tia så fort. Virker som jeg har vært her lengre, men har knapt vært her i en uke. Tenk på det. Jeg har vel opplevd så mye, at jeg trenger litt tid til å absorbere alle inntrykk.
Well, god natt, for now.
WINGS NIGHT Gaskavahku 20.02.08
Mu skuvlaoabbá Brenda bovdii mu mielde Wings nightii. Dadjen jua, ja illudišgohten juo disdaga vuolgit dohko, vaikke in diehtán mii ipmašiid dat lea! J Áidna maid son logai, lei ahte wings night lea HUI bivnnuhis fálaldat juohke gaskavahk-eahkeda.
Wings night lei áibbas mielaheapme! Moai vulggiime Brendain čuoččehit Storehouse restoráŋŋa uvssa olggobeallái beal viđas juo, vuordit dassái rahpet uvssaid, go son dajai ahte olbmot bohtet árrat dohko. In jáhkkán go dajai ahte lea mielahis guhkes ráidu vuordime uvssa olggobealde ja ferte hui árrat boahtit vai oaččošii beavddi. In jáhkkán ovdal oidnen iežan čalmmiiguin. My goodness! Olbmot leat gusto helt jallat wings nightii mannat. Wings mearkkaša njuolggut chicken wings, namalassii vuonccáčivgga soajit, vuonccábiergu. Ja kanadalaččat ráhkistit wingsaid! Erenoamážit go mákset dušše 5 dollára 10 bihtá ovddas. Ipmirdan sin bures. Borren honey garlic wings, honnet- ja vilgeslávke-sojiid, nammenam. Máisten nai lemon pepper ja barbeque wings, muhto gávdnen mu favorihta ovttatmano. Anisa, Holly ja Layli nai bohte dohko. Mis lei hui hávski, govvedeimmet govaid, boradeimmet ja reškkiimet eahketbotta. By the way girls; Cosmopolitan drinkkat leat ruškadat dáppe! Jua, don logat riekta; ruškadat, eai rosa, nugo ruovttus. Gehččen hui skeptiska dan lásii, go ožžon ruškes drinkka, jurddašin ahte bartender lei boastut addán munnje, muhto ii fal. Cranberryjuice’a, mainna seaguhit dan, lei ruškat go njorrii lásii. Oalle ártet, go olmmoš lea hárjánan ahte dat lea albma “nieidadrinka”, go lea rosa ja go lea diekkár namma go Cosmopolitan.
Lean maiddái geahččalan spillet airhockey, diet spilla gos lea diet puck’a man fertet oažžut nuppi beavdebeali ráigái scoret. Brenda časkkii mu 7-3. Mus ii leat beare buorre čalbme-giehta-koordinašuvdna diekkár spealu speallat, nu ahte šattai dušše dien okte.
Go gearggaimet doppe die 7-áigge, de vázzáimet olggos. Olbmot ledje ain vuordime ráiddus olggobeal! Ja ráidu lei máŋgaloht mehtera guhkki! Áibbas imaš oaidnit.
Craig bođii viežžat min. Son lea Brenda oahpis, Baker Lake’as eret, seamma sajis gos Brenda. Son doalvvui buohkaid ruoktot. Mii álggos vuojašeimmet birra Iqaluitas. Ožžon oaidnit vaikke maid. Ja dál sáhtán dadjat:
I’VE BEEN ON THE ROAD TO NOWHERE! :D
Dáppe lea okta luodda, man namma lea The Road to Nowhere! Ja mun lean leamaš dan luottas! Ja mus leat duođaštusat nai dasa!
Ihttin meinet mannat kafeai Northern Lights (guovssahasat) ja boradit lunsja doppe. Lávvordaga Brenda váldá mu fárrui oažžut “facial”; muhtin sáloŋŋa addá hálbbes vai nuvttá diimmu ámádáju dikšut, sminket ja nu ain. Lean veahaš speanta, danin go Anisa ja Holly nu rámpuiga dan, erenoamážit bavssa- ja giehtavuoidasa. Dál lean duođai oahpásmuvvagoahtán olbmuide dáppe.
Lean nu váibbas, muhto diibmu lea dušše beal 10 eahkes. Mun nohkan árrat ja lihkan árrat, muhto lihkká orru áigi golláme johtilit. Orun dego livččen guhkibut dáppe orron, muhto duođas in leat vahkuge leamaš vuos. Jurddaš dan. Lean várra nu olu vásihan, dárbbašan áiggi absorberet visot. Well, buorre idja, for now.
Wings night lei áibbas mielaheapme! Moai vulggiime Brendain čuoččehit Storehouse restoráŋŋa uvssa olggobeallái beal viđas juo, vuordit dassái rahpet uvssaid, go son dajai ahte olbmot bohtet árrat dohko. In jáhkkán go dajai ahte lea mielahis guhkes ráidu vuordime uvssa olggobealde ja ferte hui árrat boahtit vai oaččošii beavddi. In jáhkkán ovdal oidnen iežan čalmmiiguin. My goodness! Olbmot leat gusto helt jallat wings nightii mannat. Wings mearkkaša njuolggut chicken wings, namalassii vuonccáčivgga soajit, vuonccábiergu. Ja kanadalaččat ráhkistit wingsaid! Erenoamážit go mákset dušše 5 dollára 10 bihtá ovddas. Ipmirdan sin bures. Borren honey garlic wings, honnet- ja vilgeslávke-sojiid, nammenam. Máisten nai lemon pepper ja barbeque wings, muhto gávdnen mu favorihta ovttatmano. Anisa, Holly ja Layli nai bohte dohko. Mis lei hui hávski, govvedeimmet govaid, boradeimmet ja reškkiimet eahketbotta. By the way girls; Cosmopolitan drinkkat leat ruškadat dáppe! Jua, don logat riekta; ruškadat, eai rosa, nugo ruovttus. Gehččen hui skeptiska dan lásii, go ožžon ruškes drinkka, jurddašin ahte bartender lei boastut addán munnje, muhto ii fal. Cranberryjuice’a, mainna seaguhit dan, lei ruškat go njorrii lásii. Oalle ártet, go olmmoš lea hárjánan ahte dat lea albma “nieidadrinka”, go lea rosa ja go lea diekkár namma go Cosmopolitan.
Lean maiddái geahččalan spillet airhockey, diet spilla gos lea diet puck’a man fertet oažžut nuppi beavdebeali ráigái scoret. Brenda časkkii mu 7-3. Mus ii leat beare buorre čalbme-giehta-koordinašuvdna diekkár spealu speallat, nu ahte šattai dušše dien okte.
Go gearggaimet doppe die 7-áigge, de vázzáimet olggos. Olbmot ledje ain vuordime ráiddus olggobeal! Ja ráidu lei máŋgaloht mehtera guhkki! Áibbas imaš oaidnit.
Craig bođii viežžat min. Son lea Brenda oahpis, Baker Lake’as eret, seamma sajis gos Brenda. Son doalvvui buohkaid ruoktot. Mii álggos vuojašeimmet birra Iqaluitas. Ožžon oaidnit vaikke maid. Ja dál sáhtán dadjat:
I’VE BEEN ON THE ROAD TO NOWHERE! :D
Dáppe lea okta luodda, man namma lea The Road to Nowhere! Ja mun lean leamaš dan luottas! Ja mus leat duođaštusat nai dasa!
Ihttin meinet mannat kafeai Northern Lights (guovssahasat) ja boradit lunsja doppe. Lávvordaga Brenda váldá mu fárrui oažžut “facial”; muhtin sáloŋŋa addá hálbbes vai nuvttá diimmu ámádáju dikšut, sminket ja nu ain. Lean veahaš speanta, danin go Anisa ja Holly nu rámpuiga dan, erenoamážit bavssa- ja giehtavuoidasa. Dál lean duođai oahpásmuvvagoahtán olbmuide dáppe.
Lean nu váibbas, muhto diibmu lea dušše beal 10 eahkes. Mun nohkan árrat ja lihkan árrat, muhto lihkká orru áigi golláme johtilit. Orun dego livččen guhkibut dáppe orron, muhto duođas in leat vahkuge leamaš vuos. Jurddaš dan. Lean várra nu olu vásihan, dárbbašan áiggi absorberet visot. Well, buorre idja, for now.
Feb 18, 2008
Govat -bilder
Govva klassalanjas: inuktitut vearbbat.Et bilde fra klasserommet: verb paa inuktitut
Alfabehta callojuvvon stavvalsystema vuodul (syllabics)Alfabetet skrevet med syllabics, et system basert paa lyden av stavelsen
Vardu Collegeas vulos markanii.Utsikten fra College ned mot byen.
Et kart over inuitt-omraadene.Karta inuihtaid duovdagiid badjel.
Vuosttaš skuvlabeaivi – 18. febr.
Odne lei vuosttaš skuvlabeaivi. Ledjen ikte ohcan juo biktasiid gárvvisin, vai lei dušše lihkkat, njuiket dusjii, borrat iđđesbiepmu ja vuolgit skuvlii. Dáppe lea skuvlasáhttu okta stuora van’a (biila).
(Govva van’as)
Beal ovccis vulggiimet biillain Nunavut Arctic Collegii (NAC). (Govva NAC)
Doppe dearvvahin Penny, gii bargá registreremiin, ja Neil, gii lea leamaš Guovdageainnus guokte jagi áige. Oidnen hálddahusas gova ovddit joavkkus gii lei lonohallamis, oahpaheaddjestudeanttat Juhán Niillas, Sara ja Aura. Somá oahpes ámádájuid oaidnit!
Mu klássas leat 5 eará studeantta, aivve nissonolbmot; Leeveena, Sanaaq, Brenda ja Amauyah. Okta ii boahtán odne. Hui hávski singuin oahpásmuvvat, orru hui vuogas joavku. Kursa lea juste seamma go mis lei čakčat, álgo lohkan- ja čállinoahpahus! Áidna erehus lea ahte dát kursa lea eŋgelasgillii!
Borranbottus fertiimet vuodjit ruovttoluotta internáhttii boradit. Dál mun gal čohkkájin skuvlaoappáid searvvis ja boradin.
Skuvla bistá juohke beaivvi gaskal 9.00 ja 16.00. Skuvlla maŋŋel fertet bargat ruovttubarggu. Mii oažžut nu ollu ruovttubarggu Leighas, ahte jáhkán mun in astta šat blogga čállit, dušše lohkat ja bargat bihtáid. Jus eat bargga ruovttubarggu, de gesset vulos árvosáni ja maŋemusat eai dohkket kurssa; it oaččo čuoggáid. Oalle garra njuolggadusat gal leat dáppe. Ii ábut obanassiige leat eret nu ahte ii dieđit ovdagihtii, muđui it oaččo čuoggáid.
Brenda válddii mu mielde márkanii, čájehii gos leat rámbuvrrit, kino, vuojadanhálla, kafea, bára, hotealla ja nu viidáset. Gávppošin dárbbašlaš diŋggaid, ovdal bijadin ruoktot fas.
Deiven ovtta dánska nissona kantiinnas, humadeimme dárogiela/dánskagiela. Fuobmájin man doaŋgasit hupmen dárogiela, jur heahpat, hehe. Ártet man jođánit olmmoš hárjána eŋgelasgillii.
Buohkat dáppe leat nu smáđáhkkát, moddját ja veahkkát. Olbmot moddjájit dutnje vaikke gosa manat, eai suvrá. Lean máŋgasa (áibbas amas olbmuid skuvlla feaskáris) dearvvahan; sii jearahit movt muinna manná, gos mun lean eret, manin lean dáppe jnv.
Vuosttaš skuvlabeaivi manai bures. Dál lea dušše bargagoahtit skuvlabargguid. Árvideames šaddet huššas vahkut ovddosguvlui, go eksámen lea njukčamánu 7. beaivvi, golmma vahku geahčen. Dassážii galggan ovdanbuktima nai čađahan, mii lohkko 25% mu árvosánis.
Wish me luck!
Første skoledag – 18. febr.
I dag var første skoledag. Hadde ordna klar klærne jeg skulle ha på meg første skoledag, så jeg hadde bare å våkne opp, hoppe i dusjen, spise frokost og dra til skolen. Her er skoleskyssen en stor van (bil).
(Foto av van’en)
Halv ni dro vi med skoleskyssen til Nunavut Arctic Collegii (NAC). (Foto NAC)
Der hilste jeg på Penny, som jobber med registreringen, og Neil, som har vært i Kautokeino to år siden. Jeg så et bilde av den forrige samiske delegasjonen som var på utveksling her, lærerstudentene Juhán Niillas, Sara og Aura. Litt artig å se kjente fjes!
I klassen min er det 5 andre studenter, bare kvinnfolk; Leeveena, Sanaaq, Brenda og Amauyah. En kom ikke idag. Koselig å bli kjent med dem, virker som vi blir en fin gruppe. Kurset er akkurat det samme som vi hadde i høst; grunnleggende skrive- og leseopplæring! Eneste forskjellen er at kurset blir holdt på engelsk!
Lunsjen er på internatet, så vi måtte kjøre dit og tilbake til College igjen etterpå. Denne gangen slapp jeg å sitte alene i kantina, fordi to av mine medstudenter bor også her og vi satt sammen.
Skolen varer hver dag fra 9.00 til 16.00. Etter skolen må vi gjøre lekser. Leigh gir masse lekser, så jeg tror ikke jeg kan skrive blogg lengre, bare gjøre lekser. Hvis man ikke gjør leksene sine, blir det trekk i karakteren og til slutt får du ikke kurset godkjent; man mister studiepoengene. De er ganske streng på det her. Man må ikke være borte en eneste gang uten å melde ifra til skolen, ellers får man ikke kurset godkjent!
Brenda viste meg rundt i Iqaluit city; viste alle butikkene, kinoen, svømmebassenget, kafeen, hotellet, baren og sånt. Shoppa alle nødvendigheter og dro hjem igjen.
Traff en dansk kvinne i kantina, vi snakka norsk/dansk. Hørte hvor gebrokkent jeg snakka norsk, det er nesten skam, hehe. Rart hvor fort man vender seg til engelsk.
Folk her er så vennlige og behjelpelige med alt. Folk smiler til meg uansett hvor. Har hilst på mange totalt ukjente i gangen på høyskolen; de spør hvordan det går med meg, hvor jeg er fra, hvorfor jeg er her osv.
Første skoledag gikk fint. Nu må jeg bare begynne med leksene. Regner med at jeg får mye å gjøre framover, fordi eksamen er 7. mars, om knappe tre uker. Til da skal jeg også holde en presentasjon om et tema, som er 25% av karakteren min.
Wish me luck!
Observasjoner og betraktninger
Igår satt jeg på tv-rommet og så på toy story 2. I to og en halv timer snurra filmen, avbrutt av reklamer hvert tiende minutt. Skikkelig irriterende!
Klokka fem var middagen. I kantina sitter jentene og damene rundt et bord, herrene og guttene rundt et annet. Bortsett fra et par, som sitter for seg selv. Og jeg alene.
Hørte i går at husene på den andre siden av veien er faktisk fengsler! Ene for ungdom, andre for voksne. Og når jeg så etter, oppdaga jeg høye gjerder rundt begge hus.
Her tror folk at jeg er fra Grønland. “Are you greenlandic?” spør de. Jeg finner det ganske artig! Er jeg så lik grønlendere? Det må være de høye kinnbeina og skråe øynene mine, hehe!
Rommet mitt er iskaldt. Har prøvd å skru på ovnen, men den varmer ikke uansett mer. Hørte fra folk på tvrommet at hele huset plages med kulda. Det er vinden, sier noen. Og jeg trodde at det var jeg som ikke tålte kulda her! J
Fuomášumit
Ikte ledjen tvlanjas geahččame toy story 2. Filbma ádjánii sihkkarit lagabui guokte ja bealle diimmu, go ledje nu jalla ollu reklámat gaskkas, juohke 10. minuhta, in dájoge! Albma suhttadeaddji.
Diibmu viđas ledjen gaskabeivviid borrame. Kantiinnas nieiddat ja áhkut čohkkájit ovtta beavddis ja dievddut ja bártnit nuppis. Earet bárat, geat čohkkájit guovttá ovtta beavddis. Ja mun akto.
Gullen ikte ahte dat viesut nuppebeal luotta leat giddagasat. Okta lea nuoraid giddagas ja nubbi rávisolbmuide.. Ja go gehččen dárkileappot, de fuobmájin ahte leat stuora áiddit daid viesuid birra. Oavdu ledjege!
Dáppe jáhkket mun lean ruonáeananlaš. “Are you greenlandic?” leat máŋggas jearran. Oalle somá mu mielas. Sulástahtángo mun nu ládje sin? Fertejit leat mu alla nierradávttit ja finju čalmmit, hehe!
Mu latnja lea ihán galmmas! Lean geahččalan botnjat ommána juohkeládje, vai liegganivččii, muhto ii fal. Gullen orrunlanjas ahte earáin nai lea galbma latnja ja olles viesus bártidit galbmasiin. Ii leat gusto dušše mun, gii lean galmmeš.
Vajálduhtten muitaleames ahte Almonte, gos Kate ja Noel orruba, lea dovddusin leat dat sadji, gos basketballa hutke ! Doppe lea basketmusea ja visot! Jurddaš dan.
Go girdis čohkkájit, de ipmirdin manin Canadas lea ishockey nu stuorra sporta! Dan riikkas leat nu ollu smávva jávrrit ja jogažat! Dat sihkkkarit jikŋot hui johtilit ja de lea hui somá luistet daid alde. Noel muitalii ahte Ottawas manná okta johka gávpoga čađa ja das luistejit olbmot -bargui nai!
Reisen fra Ottawa til Iqaluit
Søndag 17. febr.
Etter kveldsmåltidet, en god natts søvn og en rask dusj hos Noel og Kate i Ottawa, gikk reisen videre. På flyplassen i Ottawa gikk alt bra. Bortsett fra at vi nesten ble igjen av flyet. Når boardinga begynte, sa Noel at han ikke orker å stresse til køen. Vi satt og prata helt til vi hørte at her blir vi ropt opp via høyttalerene! De folka vi trodde skulle til Iqaluit, skulle på et annet fly og de ansatte venta på oss! Da sa Noel; Now it’s time to go, when they start to call you up!
Flyturen gikk bare bra. Hvite vidder så langt øyet ser! Er faktisk litt overraska over de vidstrakte områdene her i Canada!
I Iqaluit kom Leigh for å møte oss. Han er lærer på Nunavut Arctic College (NAC) og skal holde kurset jeg tar, Language and Literacy. Når vi venta på bagasjen ropte de opp mitt og Noels navn igjen! Vi trodde de hadde mista bagasjen vår, men faktisk var noen der for å hente oss. Noel var positivt overraska og sa det er et godt tegn at noen faktisk venter på meg.
Nunatta Residence heter stedet jeg bor på. Det er en kjempesvær, gammel militærbase. I hvert rom er det senger til fire stykk. Her fins både en kjempesvær gymsal og styrkerom, kantine, flere tv-rom, biljardrom, dusjrom, vaskerom og datarom. Tenk deg hvor svært det er, siden det er påtenkt til flere hundre soldater, og her bor vi, mellom tjue og tretti studenter!
Var hos Leigh og kona hans på middag i går kveld. Kona Kyu (hun er fra Sør-Korea) laga så god mat, scampi og fisk. Det var en kjempekoselig kveld, men jeg var så trøtt. I ti-tiden kjørte Leigh meg hjem og ønska meg en god natt. Det gjorde jeg også, da jeg endelig kom meg i seng.
YEAH RIGHT! Plutselig blir jeg vekt av en infernalsk lyd! Sov så godt når noe begynte å bråke så inn i he..! Jeg var jo helt i svima og måtte ta en kikk ut i gangen for å se hva det var som hylte. Så at branndørene var igjen, da først skjønte jeg hva det var. Måtte kle på meg og gå ned i resepsjonen. Der sto folk, noen i bare pysjamasbuksa og teppe rundt seg. Brannmenn kom for å slå av alarmen. En jævel hadde kommet på den smarte ideen å slå på alarmen. Klokka var halv tre på natta! Jeg gjespa så kjeven nesten gikk ut av leddet. Det var godt å komme under teppet igjen.
Nu har jeg spist en ordentlig amerikansk frokost i kantina; french toast with syrup, omelett, bacon og poteter. Været utenfor er minst -30 celsius og vind. Skal ikke ut idag, med mindre jeg er nødt til det. Rapport fra Iqaluit; her står alt bra til.
Etter kveldsmåltidet, en god natts søvn og en rask dusj hos Noel og Kate i Ottawa, gikk reisen videre. På flyplassen i Ottawa gikk alt bra. Bortsett fra at vi nesten ble igjen av flyet. Når boardinga begynte, sa Noel at han ikke orker å stresse til køen. Vi satt og prata helt til vi hørte at her blir vi ropt opp via høyttalerene! De folka vi trodde skulle til Iqaluit, skulle på et annet fly og de ansatte venta på oss! Da sa Noel; Now it’s time to go, when they start to call you up!
Flyturen gikk bare bra. Hvite vidder så langt øyet ser! Er faktisk litt overraska over de vidstrakte områdene her i Canada!
I Iqaluit kom Leigh for å møte oss. Han er lærer på Nunavut Arctic College (NAC) og skal holde kurset jeg tar, Language and Literacy. Når vi venta på bagasjen ropte de opp mitt og Noels navn igjen! Vi trodde de hadde mista bagasjen vår, men faktisk var noen der for å hente oss. Noel var positivt overraska og sa det er et godt tegn at noen faktisk venter på meg.
Nunatta Residence heter stedet jeg bor på. Det er en kjempesvær, gammel militærbase. I hvert rom er det senger til fire stykk. Her fins både en kjempesvær gymsal og styrkerom, kantine, flere tv-rom, biljardrom, dusjrom, vaskerom og datarom. Tenk deg hvor svært det er, siden det er påtenkt til flere hundre soldater, og her bor vi, mellom tjue og tretti studenter!
Var hos Leigh og kona hans på middag i går kveld. Kona Kyu (hun er fra Sør-Korea) laga så god mat, scampi og fisk. Det var en kjempekoselig kveld, men jeg var så trøtt. I ti-tiden kjørte Leigh meg hjem og ønska meg en god natt. Det gjorde jeg også, da jeg endelig kom meg i seng.
YEAH RIGHT! Plutselig blir jeg vekt av en infernalsk lyd! Sov så godt når noe begynte å bråke så inn i he..! Jeg var jo helt i svima og måtte ta en kikk ut i gangen for å se hva det var som hylte. Så at branndørene var igjen, da først skjønte jeg hva det var. Måtte kle på meg og gå ned i resepsjonen. Der sto folk, noen i bare pysjamasbuksa og teppe rundt seg. Brannmenn kom for å slå av alarmen. En jævel hadde kommet på den smarte ideen å slå på alarmen. Klokka var halv tre på natta! Jeg gjespa så kjeven nesten gikk ut av leddet. Det var godt å komme under teppet igjen.
Nu har jeg spist en ordentlig amerikansk frokost i kantina; french toast with syrup, omelett, bacon og poteter. Været utenfor er minst -30 celsius og vind. Skal ikke ut idag, med mindre jeg er nødt til det. Rapport fra Iqaluit; her står alt bra til.
Reisen til Ottawa
Reisen 15. febr 2008.
Sitter på Halifax flyplass og nyter en Starbucks kaffe. Har vært på tur siden klokka fem om morningen. Har overnatta hos gudmor Solveig i Oslo. Var virkelig koselig å se henne, “bonus” Tom, Thomas og Inga igjen. Vi spiste en knallgod lasagne til middag og praten gikk. Sovna sikkert ikke før nærmere midnatt og opp igjen kl fem. Tom var så snill og kjørte meg til flyplassen!
På Gardermoen var jeg heeelt borte, var vel enda søvnig når jeg kom dit. Når jeg skulle i passkontrollen, så spurte dama bak skranken hvor skal du. Hun så litt rart på meg da jeg svarte Canada. Jeg skjønte ikke hva hun ville, før hun spurte via? – Oslo! Svarte jeg. Da lo ho godt, dama, og slapp meg forbi, når jeg stotra fram London.
Heathrow var okej. Reisa over Atlanteren gikk fort, syns jeg. Satt ved siden av ei kvinne fra Jordan, Amal het hun. Ble så godt kjent med henne at hun ga meg nummeret sitt hvis jeg skulle komme via Halifax igjen. Reisen går fort når skravla går.
Immigration i Canada var litt vrien. Måtte vise fram bevis på at jeg er student, men hadde lagt papirene i kofferten. Venta sikkert en time på bagasjen, før jeg kunne vise brevet til dama. Først når jeg hadde oversatt brevet til henne, fikk jeg stempel i passet.
Flyet er 6 timer forsinka. Dritdårlig kundeservice gjør at jeg ikke frivillig fær hit igjen. Måtte stå flere timer i køen for å få informasjon. Og plaster på såret var en matkupong på 12 dollar. Da måtte jeg gjennom sikkerhetskontrollen to ganger, som var et helvete fordi jeg hadde så mye teknisk utstyr i sekken. Det var såvidt de ikke stripsearcha meg, hehe!
En litt artig episode er at jeg har hatt nærkontakt med en hummer! Gikk innom Clearwater, som er en gourmetbutikk, med en enorm hummertank og spurte om jeg kan få se litt på en hummer. Da har jeg gjort det også!
Man skal ta de mulighetene man får. If life gives you lemons, ask for a bottle of tequila and some salt! ;)
Sitter på Halifax flyplass og nyter en Starbucks kaffe. Har vært på tur siden klokka fem om morningen. Har overnatta hos gudmor Solveig i Oslo. Var virkelig koselig å se henne, “bonus” Tom, Thomas og Inga igjen. Vi spiste en knallgod lasagne til middag og praten gikk. Sovna sikkert ikke før nærmere midnatt og opp igjen kl fem. Tom var så snill og kjørte meg til flyplassen!
På Gardermoen var jeg heeelt borte, var vel enda søvnig når jeg kom dit. Når jeg skulle i passkontrollen, så spurte dama bak skranken hvor skal du. Hun så litt rart på meg da jeg svarte Canada. Jeg skjønte ikke hva hun ville, før hun spurte via? – Oslo! Svarte jeg. Da lo ho godt, dama, og slapp meg forbi, når jeg stotra fram London.
Heathrow var okej. Reisa over Atlanteren gikk fort, syns jeg. Satt ved siden av ei kvinne fra Jordan, Amal het hun. Ble så godt kjent med henne at hun ga meg nummeret sitt hvis jeg skulle komme via Halifax igjen. Reisen går fort når skravla går.
Immigration i Canada var litt vrien. Måtte vise fram bevis på at jeg er student, men hadde lagt papirene i kofferten. Venta sikkert en time på bagasjen, før jeg kunne vise brevet til dama. Først når jeg hadde oversatt brevet til henne, fikk jeg stempel i passet.
Flyet er 6 timer forsinka. Dritdårlig kundeservice gjør at jeg ikke frivillig fær hit igjen. Måtte stå flere timer i køen for å få informasjon. Og plaster på såret var en matkupong på 12 dollar. Da måtte jeg gjennom sikkerhetskontrollen to ganger, som var et helvete fordi jeg hadde så mye teknisk utstyr i sekken. Det var såvidt de ikke stripsearcha meg, hehe!
En litt artig episode er at jeg har hatt nærkontakt med en hummer! Gikk innom Clearwater, som er en gourmetbutikk, med en enorm hummertank og spurte om jeg kan få se litt på en hummer. Da har jeg gjort det også!
Man skal ta de mulighetene man får. If life gives you lemons, ask for a bottle of tequila and some salt! ;)
Feb 17, 2008
Matki Ottawas Iqaluitii
Sotnabeaivi 17.febr.08
Ikte olliime Noeliin Iqaluitii. Ottawa girdisiljus manai bures, moai innsjekkiime ja vácciime gateii. Doppe ledje Noelis oahpes olbmot, geainnna hupmagođii. Go boardinga álggii, de dajai Noel ahte son ii goit gille stresset ráidui čuoččehit. Na moai vurddiime ja humadeimme gitta fahkká álge munno čuorvut høyttalariin. Hehe, dat olbmot geat moai jáhkiime ledje ráidun Iqaluit-girdái ledje manname eará girdái ja girdišilljobargit ledje munno vuordime!! De gal logai Noel; Now it’s time to go, when they start to call you up!
Girdimátki manai bures. Vilges duoddarat nu guhkás go čalbmi oinnii! Lean veháš hirpmáhuvvan daid viiddis eatnamiid badjel!
Iqaluitas bođii Leigh ovddal. Son lea Noela oahpis, eŋgelasalmmái, ja maiddái oahpaheaddji NACas. Son galgá oahpahit dan kurssas, masa mun álggán, Language and Literacy. Dan botta go čuoččuimet ja vurdiimet gálvvu, de fas čurvo munno Noela namaid høyttaleris! Noel garrudii ahte dál dieđusge leat láhppán munno bagasja. Manaime jearrat mii lei, de čájehuvvui ahte soames lei sádden ovtta olbmá viežžat munno! Noel lei hirpmáhuvvan ja dajai lea buorre mearka; soames diehtá ahte mun lean boahtime.
Nunatta Residence lea namma dan sajis gos orun. Lea máilmme stuora viessu, dološ militearabáse viessu. Juohke lanjas čáhket njealjis orrut, nu ahte mu lanjas leat njeallje seaŋgga. Dáppe gávdno máimme stuora gymsála, gievrudanlatnja, kantiidna, dievva tv-lanjat, bassanlanjat ja basádanlanjat. Dieđát dat lea stuoris, go lea jurddašuvvon čáhkkehit máŋga čuođi soalddáha ja dás mii orrut, moaddelogi studeantta..!
Ledjen ikte Leigh ja su eamida luhtte gaskabeivviid borrame. Su eamit Kyu (son lea lulli-Koreas eret) gohkkii nu njálgga biepmu; scampi ja guoli. Lei hui hávskkes eahket, muhto mun ledjen nu váibbas. Logeáigge eahkes doalvvui Leigh mu ruoktot. Dajai vel ahte son sávvá munnje “a good night’s sleep” ja ahte vuoiŋŋastivččen ihttin! Dan sávven mun nai, go viimmat sutnjen seŋgii.
YEAH RIGHT! Ihkku manai buollinálárbma! Ledjen nu njálgát oađđime, go álggii juoga huikit, ja dakkár infernalska jietna ii lean leaika! Gal don dieđát mun ledjen áibbas guovtti ilmmi gaskkas ja imaštin mii hearráid nie ges álggii rigeret. Mannen feaskárii, guovlalin goabbátge guvlui ja oidnen ahte buollineastadanuvssat ledje giddejuvvon. De árvidin ahte dát ferte leat buollinálárbma. Na ruovttoluotta latnjii, gárvodit joggebuvssaid pysjamasbuvssaid badjel, ullobáiddi ja ulloliinni ja vázzát vulos. Vuollin čužžo dievva olbmot, muhtimat pysjamasbuvssaiguin ja teppen birra. Eat mii goit šaddan gitta olggos mannat, vaikko galggašii várra gal. Buollinčáskkadeaddjit bohte ja fitne iskame mii lei. Soames lei álárpma bidjan johtui iešmielat! Na mii fertiimet vuordit dassái jáddadedje álárpma ja mus nu nahkárat! Gávastin aht gávastin. Jetlag, árvideames. Diibmu lei beal golbma.
Odne lean boradan katiinnas frokosta. Albma american breakfast; french toast with syrup, omelett, bacon ja buđehat. Jus dainna lagiin joatkkan, de daiddan oba jorbbas go ollen ruoktot fas.
Dál lean goit mailen ahte lean dearvan Iqaluitas ja manná bures dáppe.
Ikte olliime Noeliin Iqaluitii. Ottawa girdisiljus manai bures, moai innsjekkiime ja vácciime gateii. Doppe ledje Noelis oahpes olbmot, geainnna hupmagođii. Go boardinga álggii, de dajai Noel ahte son ii goit gille stresset ráidui čuoččehit. Na moai vurddiime ja humadeimme gitta fahkká álge munno čuorvut høyttalariin. Hehe, dat olbmot geat moai jáhkiime ledje ráidun Iqaluit-girdái ledje manname eará girdái ja girdišilljobargit ledje munno vuordime!! De gal logai Noel; Now it’s time to go, when they start to call you up!
Girdimátki manai bures. Vilges duoddarat nu guhkás go čalbmi oinnii! Lean veháš hirpmáhuvvan daid viiddis eatnamiid badjel!
Iqaluitas bođii Leigh ovddal. Son lea Noela oahpis, eŋgelasalmmái, ja maiddái oahpaheaddji NACas. Son galgá oahpahit dan kurssas, masa mun álggán, Language and Literacy. Dan botta go čuoččuimet ja vurdiimet gálvvu, de fas čurvo munno Noela namaid høyttaleris! Noel garrudii ahte dál dieđusge leat láhppán munno bagasja. Manaime jearrat mii lei, de čájehuvvui ahte soames lei sádden ovtta olbmá viežžat munno! Noel lei hirpmáhuvvan ja dajai lea buorre mearka; soames diehtá ahte mun lean boahtime.
Nunatta Residence lea namma dan sajis gos orun. Lea máilmme stuora viessu, dološ militearabáse viessu. Juohke lanjas čáhket njealjis orrut, nu ahte mu lanjas leat njeallje seaŋgga. Dáppe gávdno máimme stuora gymsála, gievrudanlatnja, kantiidna, dievva tv-lanjat, bassanlanjat ja basádanlanjat. Dieđát dat lea stuoris, go lea jurddašuvvon čáhkkehit máŋga čuođi soalddáha ja dás mii orrut, moaddelogi studeantta..!
Ledjen ikte Leigh ja su eamida luhtte gaskabeivviid borrame. Su eamit Kyu (son lea lulli-Koreas eret) gohkkii nu njálgga biepmu; scampi ja guoli. Lei hui hávskkes eahket, muhto mun ledjen nu váibbas. Logeáigge eahkes doalvvui Leigh mu ruoktot. Dajai vel ahte son sávvá munnje “a good night’s sleep” ja ahte vuoiŋŋastivččen ihttin! Dan sávven mun nai, go viimmat sutnjen seŋgii.
YEAH RIGHT! Ihkku manai buollinálárbma! Ledjen nu njálgát oađđime, go álggii juoga huikit, ja dakkár infernalska jietna ii lean leaika! Gal don dieđát mun ledjen áibbas guovtti ilmmi gaskkas ja imaštin mii hearráid nie ges álggii rigeret. Mannen feaskárii, guovlalin goabbátge guvlui ja oidnen ahte buollineastadanuvssat ledje giddejuvvon. De árvidin ahte dát ferte leat buollinálárbma. Na ruovttoluotta latnjii, gárvodit joggebuvssaid pysjamasbuvssaid badjel, ullobáiddi ja ulloliinni ja vázzát vulos. Vuollin čužžo dievva olbmot, muhtimat pysjamasbuvssaiguin ja teppen birra. Eat mii goit šaddan gitta olggos mannat, vaikko galggašii várra gal. Buollinčáskkadeaddjit bohte ja fitne iskame mii lei. Soames lei álárpma bidjan johtui iešmielat! Na mii fertiimet vuordit dassái jáddadedje álárpma ja mus nu nahkárat! Gávastin aht gávastin. Jetlag, árvideames. Diibmu lei beal golbma.
Odne lean boradan katiinnas frokosta. Albma american breakfast; french toast with syrup, omelett, bacon ja buđehat. Jus dainna lagiin joatkkan, de daiddan oba jorbbas go ollen ruoktot fas.
Dál lean goit mailen ahte lean dearvan Iqaluitas ja manná bures dáppe.
Vilges duoddarat nu guhkas go calbmi oaidna. Da govva mearas mii lea jiknon.Hvite vidder saa langt oeyet ser. Her er et bilde av havet som er frosset.
Dovddus fiskes girditoardna Iqaluitas. Det beroemte gule flytaarnet i Iqaluit.
Guoldu ja dalki go vulgen Alttas, guoldu ja dalki go bohten Nunavutii! Uvaer naar jeg dro fra Alta, uvaer naar jeg kom til Nunavut!
Matki
Mátki 15.febr. 2008.
Govas lea Ottawa!
Čohkkán dál Halifaxa girdišiljus ja jugadan Starbucks gáfe. Lean leamaš jođus viđa rájes iđđes Norgga áigge.
Idjadin mannan ija Oslos, Solveig risteatni luhtte. Lei nu hávski su, Toma, Thomasa ja Ingga oaidnit fas. Boraimet njálgga lasagne ja mus šadde nu nahkárat go gergen. In dáidde nohkkan ovdal gaskija, lihkkan fas 5 áigge. Tom lei nu siivui ahte doalvvui mu girdišilljui!
Oslo girdisiljus ledjen jorbbodan. Ledjen várra ain nahkáriin go ollejin dohko. Go galgen pássakontrolla čađa, de jearai nisu skráŋkka duohken gosa mun galggan. Go vástidin Canada, de geahčai munnje jorbbodan čalmmiiguin. Mun in ipmirdan maid oaivvildii, ovdal jearai “Via?” ja vástidin Oslo! De gal reškkii nisu njálgát, ovdal mun fuobmájin ahte galgen dadjat London! Bessen goit viidáset, mojiin.
Girdit ábi badjel manai johtilit! Čohkkájin hui smáđáhkes nissona guoras, gii lei Jordanis eret. Su namma lei Amal ja son nai lei oahpaheaddji. Oahpásnuvven oalle bures suinna, nu ahte attii vel iežas nummára munnje. Áigi gal golai go nie smáđáhkes mátkeolmmái lei.
Immigration Canadas lei oalle garas. Mun fertejin čájehit duođaštusa ahte lean lonohallanstudeantan, muhto ledjen guođđán báhpira goffárii. Gárten goffára vuordit measta diimmu ja šaddagohten balus ahte massán vel girdi. Dopmen immigrationii báhpiriin ja čájehin nissonii dan. Dat lei dárogillii, nu ahte ballen son ii dohkket dan, muhto das čuoččui goit juobe Nunavut Arctic College, mu namma ja ahte lei lonohallanprográmma. De gal ožžon steampila pássii. Ledjen várra veahaš balus oaidnit, go de gal moddjái dat bargi skráŋkka duohken.
Girdi lea 6 diimmu maŋŋonan!! Ja dál in olle Ottawai ovdal lagabui gaskijaáigge, de lean gohcan ja mátkkoštan jándora! Dáppe Halifaxa girdišiljus ledje ollu maŋŋoneamit ja kanselleringat odne ja dievva duhtameahttumis olbmot. In vuolgge nuppes dán girdišilljui vaikke mii de leaš. Gárten máŋga diimmu vuordit oažžut dieđuid- fertejin mannat olggos innsjekkingai ja sihtat biebmolihpu ja de fertejin vohon vázzit sihkarvuođabearráigeahču čađa, mii lea helvet, danin go mus leat nu ollu teknihkalaš rusttegat seahkas.
Lean gallás gal, go osten biepmu dan 12 dollára ovddas, maid ožžon. Olmmoš ferte utnyttet daid vejolašvuođaid maid oažžu. Bessen eske duohtadit hummera! Mannen Clearwaterii ja jerren oaččungo duohtadit ovtta hummara. Doppe lei stuora máilmme tankka dievva hummariin, sihke unnibut ja stuorrát.
Čohkkán dál Halifaxa girdišiljus ja jugadan Starbucks gáfe. Lean leamaš jođus viđa rájes iđđes Norgga áigge.
Idjadin mannan ija Oslos, Solveig risteatni luhtte. Lei nu hávski su, Toma, Thomasa ja Ingga oaidnit fas. Boraimet njálgga lasagne ja mus šadde nu nahkárat go gergen. In dáidde nohkkan ovdal gaskija, lihkkan fas 5 áigge. Tom lei nu siivui ahte doalvvui mu girdišilljui!
Oslo girdisiljus ledjen jorbbodan. Ledjen várra ain nahkáriin go ollejin dohko. Go galgen pássakontrolla čađa, de jearai nisu skráŋkka duohken gosa mun galggan. Go vástidin Canada, de geahčai munnje jorbbodan čalmmiiguin. Mun in ipmirdan maid oaivvildii, ovdal jearai “Via?” ja vástidin Oslo! De gal reškkii nisu njálgát, ovdal mun fuobmájin ahte galgen dadjat London! Bessen goit viidáset, mojiin.
Girdit ábi badjel manai johtilit! Čohkkájin hui smáđáhkes nissona guoras, gii lei Jordanis eret. Su namma lei Amal ja son nai lei oahpaheaddji. Oahpásnuvven oalle bures suinna, nu ahte attii vel iežas nummára munnje. Áigi gal golai go nie smáđáhkes mátkeolmmái lei.
Immigration Canadas lei oalle garas. Mun fertejin čájehit duođaštusa ahte lean lonohallanstudeantan, muhto ledjen guođđán báhpira goffárii. Gárten goffára vuordit measta diimmu ja šaddagohten balus ahte massán vel girdi. Dopmen immigrationii báhpiriin ja čájehin nissonii dan. Dat lei dárogillii, nu ahte ballen son ii dohkket dan, muhto das čuoččui goit juobe Nunavut Arctic College, mu namma ja ahte lei lonohallanprográmma. De gal ožžon steampila pássii. Ledjen várra veahaš balus oaidnit, go de gal moddjái dat bargi skráŋkka duohken.
Girdi lea 6 diimmu maŋŋonan!! Ja dál in olle Ottawai ovdal lagabui gaskijaáigge, de lean gohcan ja mátkkoštan jándora! Dáppe Halifaxa girdišiljus ledje ollu maŋŋoneamit ja kanselleringat odne ja dievva duhtameahttumis olbmot. In vuolgge nuppes dán girdišilljui vaikke mii de leaš. Gárten máŋga diimmu vuordit oažžut dieđuid- fertejin mannat olggos innsjekkingai ja sihtat biebmolihpu ja de fertejin vohon vázzit sihkarvuođabearráigeahču čađa, mii lea helvet, danin go mus leat nu ollu teknihkalaš rusttegat seahkas.
Lean gallás gal, go osten biepmu dan 12 dollára ovddas, maid ožžon. Olmmoš ferte utnyttet daid vejolašvuođaid maid oažžu. Bessen eske duohtadit hummera! Mannen Clearwaterii ja jerren oaččungo duohtadit ovtta hummara. Doppe lei stuora máilmme tankka dievva hummariin, sihke unnibut ja stuorrát.
Feb 9, 2008
Ádján luottaid guoran - I min bestefars (fot)spor
Muhtimat soitet imaštit manin mun vuolggán Nunavutii. Almmolaš čilgehussan lean manname dohko čađahit maŋemus oahpaheaddjeoahpu hárjehallama. Galggan váldit guokte kurssa Nunavut Arctic College`as ja jávkkan don beal ábi gitta cuoŋománu 1. beaivái. Muhto: Mus lea "čiegus" agenda maiddái!
Jagis 1921 vulge okta joavku sápmelaččat Vuolle-Mázes ealuineaset Baffin-sullui Canadai oahpahit inuihtaide boazodoalu.
The Hudson Bay Company osttii ealuid sámiin ja suvde don beallái ábi. Mu máttaráddjá, máttaráhkku ja áddjárohkki, gii lei dušše jahkebeallásaš go vulge, ledje soapmásat sis. Muittán ahte áddjárohkki lávii muitalit sin vásáhusaid birra mátkkis, ee. dan stuora dámppa Nascopie birra. Son muitalii movt gumppet spedje ealu ja movt doppe bohccot nelgo, go ledje dakkár jieŋat, maid čađa ii beassan spehtain ge. Doppe ii lean ealát bohccuide, ja inuihtat eai lean guođoheaddjit, muhto bivdoálbmot.
Dan mátkkis nissonolbmot oktan mánáineasetguin máhcce fas Sápmái dušše jagi maŋŋel,
mu máttaráhkku ja áddjá nai.
Máttaráddjá fertii báhcit vel jagi, muhto beasai iežas kontrávttas 1924:s. Boazodoallu Baffinsullos ii lihkostuvvan, muhto sii máhcce ruoktot eallinagi vásáhusaiguin!
Dál, 85 jagi maŋŋel go áddjárohki máhcai fas Sápmái, de vuolggán mun dohko!
Iqaluit, gosa galggan, lea oalle máttuidan dološ goahtesaji lahka. Jurddaš dan!
--------
Noen undrer kanskje på hvorfor jeg er på tur til Nunavut. Den offentlige forklaringa er at jeg skal gjennomføre den siste lærerpraksisen der. Jeg skal ta to kurs på Nunavut Arctic College og blir der til 1. april. Men: Jeg har en (heller dårlig) skjult agenda der også!
I år 1921 dro en gjeng reindriftssamer fra Nedre Masi med reinflokken sin til Baffin Island i Canada
for å lære inuittene å drive med reindrift. The Hudson Bay Company kjøpte rein fra samene
og sendte reinene samt eierne "over there". Min oldefar, oldemor og bestefar (morfar), som var bare
halvåret gammel da reisen begynte, var noen av dem.
Husker at bestefar pleide å fortelle historier fra reisen. Han fortalte om det store skipet Nascopie.
Han fortalte om ulvene som åt opp flokken, og isen over beitet som gjorde at reinen sulta ihjel. Det var ikke levegrunnlag for reinflokken der, og inuittene var ikke gjetere, men et jaktende folk.
Kvinnene og barna dro hjem til Sápmi etter et år, blant dem min oldemor og bestefar. Oldefar måtte bli igjen et år til, men ble løst fra
kontrakten sin i 1924.
Reindrift på Baffin Island mislyktes, men dem kom hjem med opplevelser for livet!
Nå, 85 år etter at min bestefar kom hjem igjen til Sápmi, drar jeg dit!
Iqaluit, hvor jeg skal, er relativt nært mine forfedres gamle boplass! Tenk deg det!
Jagis 1921 vulge okta joavku sápmelaččat Vuolle-Mázes ealuineaset Baffin-sullui Canadai oahpahit inuihtaide boazodoalu.
The Hudson Bay Company osttii ealuid sámiin ja suvde don beallái ábi. Mu máttaráddjá, máttaráhkku ja áddjárohkki, gii lei dušše jahkebeallásaš go vulge, ledje soapmásat sis. Muittán ahte áddjárohkki lávii muitalit sin vásáhusaid birra mátkkis, ee. dan stuora dámppa Nascopie birra. Son muitalii movt gumppet spedje ealu ja movt doppe bohccot nelgo, go ledje dakkár jieŋat, maid čađa ii beassan spehtain ge. Doppe ii lean ealát bohccuide, ja inuihtat eai lean guođoheaddjit, muhto bivdoálbmot.
Dan mátkkis nissonolbmot oktan mánáineasetguin máhcce fas Sápmái dušše jagi maŋŋel,
mu máttaráhkku ja áddjá nai.
Máttaráddjá fertii báhcit vel jagi, muhto beasai iežas kontrávttas 1924:s. Boazodoallu Baffinsullos ii lihkostuvvan, muhto sii máhcce ruoktot eallinagi vásáhusaiguin!
Dál, 85 jagi maŋŋel go áddjárohki máhcai fas Sápmái, de vuolggán mun dohko!
Iqaluit, gosa galggan, lea oalle máttuidan dološ goahtesaji lahka. Jurddaš dan!
--------
Noen undrer kanskje på hvorfor jeg er på tur til Nunavut. Den offentlige forklaringa er at jeg skal gjennomføre den siste lærerpraksisen der. Jeg skal ta to kurs på Nunavut Arctic College og blir der til 1. april. Men: Jeg har en (heller dårlig) skjult agenda der også!
I år 1921 dro en gjeng reindriftssamer fra Nedre Masi med reinflokken sin til Baffin Island i Canada
for å lære inuittene å drive med reindrift. The Hudson Bay Company kjøpte rein fra samene
og sendte reinene samt eierne "over there". Min oldefar, oldemor og bestefar (morfar), som var bare
halvåret gammel da reisen begynte, var noen av dem.
Husker at bestefar pleide å fortelle historier fra reisen. Han fortalte om det store skipet Nascopie.
Han fortalte om ulvene som åt opp flokken, og isen over beitet som gjorde at reinen sulta ihjel. Det var ikke levegrunnlag for reinflokken der, og inuittene var ikke gjetere, men et jaktende folk.
Kvinnene og barna dro hjem til Sápmi etter et år, blant dem min oldemor og bestefar. Oldefar måtte bli igjen et år til, men ble løst fra
kontrakten sin i 1924.
Reindrift på Baffin Island mislyktes, men dem kom hjem med opplevelser for livet!
Nå, 85 år etter at min bestefar kom hjem igjen til Sápmi, drar jeg dit!
Iqaluit, hvor jeg skal, er relativt nært mine forfedres gamle boplass! Tenk deg det!
Feb 8, 2008
Ráhkkaneapmi - Forberedelser
Lean ráhkkaneame vuolgit ja lea issoras ollu hommamus diekkár guhkit mátkái. Lean viimmat viezzan mu stuora amerihkkakoffára ja galggasin várra páhkkegoahtit. Logan girjjiid Nunavuta ja inuihtaid historjjá birra. Ráhkkanan praktihkalaccat ja mentálalaccat. Dál ii leat go 6 beaivvi vel dassái vuolggán! =)
Holder på med forberedelser og det er mye man skal gjøre før en sånn lengre tur. Har endelig henta den store amerikakofferten og skal vel egentlig bynne å pakke, sånn smått. Leser bøker om Nunavut og inuittenes historie. Forbereder meg både praktisk og mentalt. Nu er det bare 6 dager igjen til jeg skal reise! =)
Feb 5, 2008
Subscribe to:
Posts (Atom)